Flot renoveret enderækkehus tæt på S-tog mod Kbh
Du kan flytte direkte ind og folde tilværelsen ud i de lækre, lyse rammer af dette flot renoverede enderækkehus, som ligger i gåafstand fra Taastrup St. – og dermed med nem adgang til storbylivet og jobbet i det indre København.
Du overtager et hus fra 1958, men alderen er ikke at spore indendøre, hvor en gennemgribende istandsættelse har skabt et moderne hjem med komfort og rene linjer; den flotte sildebensparket løber både oppe og nede, og det samme gør gulvvarmen. Et stilrent køkken tager opmærksomheden, når du træder indenfor, og et stort, nyt badeværelse prydes af alt fra ovenlys til smagfulde materialevalg.
Førstesalen byder på bad og to gode værelser, mens stueetagen er dedikeret til samværet, for her ligger køkkenet og den dejlige stue, som har fri passage til en hyggelig, grøn baghave med sol i lange baner.
Alt det ligger med gåafstand til daginstitution, indkøb, butikslivet og stationen, så hverdagen bliver nem og bekvem!