I feriecenteret Marina Fiskenæs ved Gråsten ligger denne flotte hjørnelejlighed.
Lejligheden fremstår som ny, idet den er opført i 2008 med flot stor syd- og vestvendt træterrasse rundt om hele lejligheden.
Der er, fra stort set hele lejligheden, udsigt over vandet,
Adressen er stueplan, men som følge af skrånende grund er terrassen i 1. sals niveau og således privat.
Indretningen rummer fin entre, dejligt lyst soveværelse med skabe og dobb. seng, yderligere værelse med dobb. seng og dejligt badeværelse med væghængt toilet og bruser.
Stuen har vinduer mod syd og vest og dejligt åbent køkken med hvide skabe.
Der er ingen trin til lejligheden, idet man via receptionsområdet kommer direkte til hoveddøren.
Området er opbygget med mulighed for udlejning med lavest mulig involvering af ejer, idet udlejning rengøring og udvendig vedligehold af såvel bygninger- som arealer kan foretages af resortet med henblik på, at området altid fremstår i en ens god stand.
Indeholdt i ejerudgifterne er også adgang til det fælles wellnes og vandland, så du selv og dine lejere har fri gratis adgang.
Fra området er der gå afstand til Gråsten by - med det charmerende havneområde og hyggeligt gammelt handelstorv, Gråsten slot - med den kønne park og selvfølgelig grænseområdet med Flensborg by.