Det naturskønne nærmiljø omkring Høgelshøjberg 98 bliver en del af jeres hverdag, når I flytter ind i denne indbydende etplansvilla. Her er skove, stier og frisk luft lige uden for døren – ideelt til både løbeture, hundeluftning og mountainbike.
Samtidig er beliggenheden praktisk med kort afstand til institutioner (både danske og tyske) indkøb og centrum. Midtbyen kan nås på få minutter på cykel, og motorvejen ligger kun en kort køretur væk.
Huset er perfekt til den lille familie eller parret, der søger en ideel planløsning og en bolig med god atmosfære. Indretningen er lys med store vinduespartier og et åbent køkken/alrum og stue i ét – komplet med brændeovn og direkte udgang til en skøn træterrasse på hele 110 m². Her får I sol, luft og masser af plads til både afslapning og selskab.
Villaen rummer tre værelser – heraf et rummeligt soveværelse med god skabsplads og direkte udgang til haven– samt badeværelse med brus, gæstetoilet, mens der kan indrettes alt fra kontor til børneværelse i de to yderlige værelser.
Haven er solrig og afskærmet med grøn plæne, og der er både carport, stor indkørsel og et praktisk værksted.
En indflytningsklar bolig med en fantastisk terrasse og skøn beliggenhed tæt på alt det, I har brug for.