Charmerende, solgul villa i familievenlige Farstrup
Få plads til hele familien. Vi har stillet os på en tryg og børnevenlig vej i Farstrup, hvor god landsbystemning er hverdagskost, og nu venter vi på at kunne byde jer velkommen i denne skønne familievilla. Villaen toner så fin og solgul frem og ligger omgivet af den grønneste have – så vi er sikre på, at det vil være kærlighed ved første blik.
Et roligt landsbyliv.
Farstrup ligger skønt, omgivet af den himmerlandske natur til alle sider med kun få km til det blå vand i Nibe Bredning. Et liv i Farstrup er et liv med sænkede skuldre, for her er grundstemningen rolig og fredelig, mens hverdagen er tilgodeset af købmand, skole, børnehave og idrætsliv i byen. I bosætter jer på en stille vej uden gennemkørende trafik – ikke desto mindre kan I hurtigt få bilen ud på landevejen og ind til de hyggelige købstadsomgivelser i Nibe, blot et kvarter væk.
Privat udeliv i grønne rammer.
Kør bilen ind i garagen og træd så ud og nyd synet af jeres grund – hvor en stor og frodig plæne suppleres af en velholdt fliseterrasse. Alt sammen er det privat indrammet af hæk og hegn, så herude kan der leges og slappes af i fred og ro. Et funktionelt rum finder I i form af et skur, mens der er tænkt i komfortable løsninger, da den dejlige udestue blev bygget. Udestuen forlænger udesæsonen, når de kolde vinde blæser, og så er den beriget af aftensol fra vest.
Fordelt på familievenlig manér.
Inde bag den solgule facade skal I indrette jer på 148 m2, som er fordelt super godt. Oppe på 1. sal er der nemlig lagt op til børneafdeling med tre værelser, mens forældrene finder hjemme i stueplanet i det fjerde soveværelse, ligesom samværet gør det i rammerne af den store stue. Stuen går ud i ét med køkkenet i et samlet alrum, og så byder stueplanet i øvrigt på et bryggers og et stort badeværelse. Overalt er jeres nye bolig hyggeligt og indbydende indrettet – velkommen hjem.