Glæd jer til hverdagen på en rolig vej på Amager, som samtidig placerer jer tæt på det pulserende liv på Amagerbrogade. Her venter jer en charmerende villalejlighed, der emmer af smukke detaljer med stuk, plankegulve og originale forsatsvinduer på forsiden, som giver et helt specielt lysindfald i boligen.
I bosætter jer rigtig godt i et dejligt, fredeligt kvarter, der samtidig placerer jer tæt på alt, som I skal bruge i dagligdagen. I gåafstand finder I flere hyggelige spisesteder og caféer, og vil I i stedet nyde maden hjemme, har I et bredt udvalg af indkøbsmuligheder mindre end 250 meter væk. Derudover får I også nærhed til busforbindelser og metro, som på under ti minutter kan føre jer til Indre By. Hertil er det værd at bemærke, at både skole og daginstitution nås i en radius af 550 meter.
Jeres kommende hjem befinder sig på første sal i en nydelig rødstensejendom. Indenfor mødes I af skønne lysindfald og en fornuftig planløsning. Entréen fører til det fine køkken, hvor de hvide skabe og skuffer med stålgreb beriger med fortrinlige opbevaringsløsninger, så bordpladen holdes fri, når maden skal tilberedes. I forbindelse med køkkenet har I et disponibelt rum, som med fordel kan benyttes til ekstra opmagasinering eller et viktualierum. Stuen fremtræder yderst indbydende, og takket være sin størrelse er der flere indretningsløsninger til spisebordet og sofagruppen. Dernæst har I tre værelser, der kan anvendes og arrangeres, som I ønsker det, mens der til sidst er en praktisk opdeling i toilet og baderum.
Fra stuen er der dør ud til jeres private altan, hvorfra der er den skønneste udsigt til de omkringliggende haver med fine træer. Herude er der plads til havemøblerne og parasollen, så I får skabt perfekte rammer om jeres selv, når I opholder jer udenfor.