Er du til lokalt sammenhold og gode, trygge omgivelser for dig og familien, så er denne bolig i Vridsted et stærkt bud på jeres kommende hjem.
Med beliggenheden centralt i byen er her nem adgang til både byens skole, børnehave, dagligvarebutik og idrætsanlæg med hal og boldbaner - alt sammen med til at gøre hverdagen nem i og velfungerende.
Herudover bør det bemærkes, at Vridsted ligger lige i smørhullet mellem Viborg, Skive, Holstebro og Herning. Disse større byer - med alle deres tilbud og arbejdspladser - nås derfor på under en halv times kørsel!
Boligen er opført i et plan med et samlet areal på 194 kvm. Pt opdelt i 176 kvm. boligareal og 18 kvm. erhvervsareal (kontor). Hertil kommer en carport med redskabsrum på i alt 21 kvm.
Den rummelige indretning i boligen byder på store rum og godt lysindfald fra bl.a. store vinduespartier i stue og alrum.
Adgang til boligen sker via en rummelig entre med videre adgang til stort køkken/alrum med udgang til overdækket terrasse. I forlængelse af alrummet ligger den store stue med masser af indretningsmuligheder. Boligen byder på en særskilt værelsesafdeling med soveværelse, værelse og stort værelse (opr. to vær.). Herudover er der også badeværelse med badekar og bruseniche i værelsesafdelingen.
Endeligt byder boligen på en baggang, bryggers, gæstetoilet samt værelse/kontor.
Udenfor findes stor, lukket grund med grusbelagt indkørsel, carport, have med terrasse ved huset samt nem græsplæne.
Her får man en masse gode kvm. og det til en yderst fair pris.