Velindrettet og indflytningsklar bolig med en funktionel planløsning og mange gode detaljer. Huset er integreret med en stor, anvendelig garage, som giver rig mulighed for både opbevaring, værksted eller hobbyprojekter. Boligen byder på en indbydende entré med adgang til en lys spisestue i åben forbindelse med køkkenet. Herfra er der videre adgang til en rummelig opholdsstue med plads til både afslapning og samvær.
Det lyse badeværelse er rummeligt og udstyret med toilet, bruseniche og vask i skabsarrangement. Dertil kommer to regulære værelser samt et praktisk bryggers. Huset opvarmes med oliefyr, og der er gulvvarme i stort set hele boligen – undtaget badeværelse og bryggers.
Den dejlige grund giver fine muligheder for udeliv og afslapning. Her er god plads til haveprojekter, leg og hyggelige stunder på terrassen i solen. Bagerst på grunden findes desuden et stort udhus med mange anvendelsesmuligheder.
Beliggenheden er naturskøn med kort afstand til både strand og skov. I nærområdet findes seværdigheder som Kragenæs havn og Dodekalitten, mens Knuthenborg Safaripark ligger blot en kort køretur væk.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – her får I virkelig meget hjem for pengene!