Midt i Nykøbing Sjælland ligger denne rummelige villa, som er velholdt og har en god, rolig beliggenhed. Boligen strækker sig over halvandet plan, hvor stueplanet indeholder et værelse, et badeværelse med sauna, et bryggers og et køkken i åben forbindelse med stuen. Hertil bidrager førstesalen med fire værelser mere og et toilet. I får også en flot have, en stor udestue og en carport med et skur i forlængelse.
Huset ligger på en blind vej i et hyggeligt kvarter, som er bundet godt sammen af stisystemer. Bussen, Nykøbing Skole og et hav af idrætsfaciliteter kan nemt nås til fods, mens indkøbsmuligheder og dagtilbud er under halvanden kilometer fra adressen. Nykøbing Sjælland Station og den charmerende gågade er kun en cykeltur væk, og det samme gør sig gældende for det maritime miljø ved havnen.
Hjemmet indledes af en entré, hvorfra I har adgang til samtlige rum i stueplanet. Først for har I bryggerset på højre hånd, dernæst badeværelset med badekar, bruseområde og sauna, og på venstre hånd finder I værelset med indbyggede skabe. Opholdsmiljøer rummer køkken-alrum og stuen i åben forbindelse, og herfra er der udgang til den markante udestue, som har et fantastisk lysindfald.
Førstesalens fire værelser giver mange indretningsmuligheder, og så er det også en dejlig detalje, at der er toilet på etagen. Det største værelse kan også nemt fungere som en ekstra stue, og herfra er der udgang til en stor, vestvendt altan.
Haven er anlagt med fliser og et hav af smukke blomsterbede, der skaber liv og stemning. Der er også en køkkenhave, en skøn, overdækket terrasse og carporten med skuret i forlængelse.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere.