Pæn moderniseret villa opført i moccafarvet, hårdt brændt sten med bruttoareal 187 m2 heraf 48 m2 dobbelt muret garage med bl.a ca. 14 m2 gæsteanneks/kontor/behandlerrum.
Den velbeliggende villa i Taulov er attraktiv beliggende i blind, børnevenlig villalomme med 3 min. til skole, børnehave, Elbohallerne (et idrætsmekka med bl.a. to idrætshaller, boldbaner, tennis mv.), indkøb (Netto og 365) og med nem adgang til motorvejssystemet med ca. 10 min. kørsel til Vejle, Fredericia, Middelfart og fx. Kolding storcenter. Udover dette har Taulov op til 3 togafgange i time til Kolding og Fredericia samt resten af landet.
Villaen er indrettet med i stueplan entre/hall med pænt klinkegulv - 2 lyse soveværelser med trægulve, badeværelse med kar – dejlig familiestue med trægulv i delvist åben forbindelse til køkken og bryggers. Udgang til overdækket terrasse og velanlagt haveanlæg med bl.a. stor, lukket sydvestvendt solgård.
Overetagen har overalt lyse trægulve - 2 store soveværelser og badeværelse med bruser, mindre stue/kontor med kvist samt dejlig overdækket terrasse med udsigt til Gudsøvig.