Her udbydes en af de eftertragtede stuelejligheder med direkte udgang til terrasse i den populære ejerforening 'Digterparken' i Åbyhøj. Der er tale om en lejlighed der trænger til en gennemgribende istandsættelse, men til gengæld får I muligheden for at renovere efter egne ønsker og behov, og skaber jeres helt egne rammer. Man er her beliggende ideel med kort cykelafstand til Aarhus C og nem adgang til hverdagens faciliteter. En oplagt mulighed for førstegangskøbere, forældrekøb eller pendleren, der ikke er bange for at kaste sig ud i en renovering.
Planløsningen byder på:
- Entré og køkken i ét.
- Et rummeligt og lyst opholdsrum med gode indretningsmuligheder – her er plads til både sofaområde, spiseplads og soveplads.
- Direkte udgang til vestvendt terrasse med plads til bord og stole.
- Badeværelse med toilet og bruseniche.
Man bliver derudover en del af en velfungerende ejerforening 'Digterparken', som har både professionel administration og egen vicevært. Foreningen byder på gode fællesfaciliteter såsom depotrum, fælles vaskeri og mulighed for leje af festlokale. Derudover er der flere fælles parkeringsarealer lige ved ejendommen.
Om beliggenheden:
- Kort afstand til dagligvarebutikker, offentlig transport og Åbyhøj Torv med et udvalg af specialforretninger.
- Kun ca. 3 km til Aarhus C med gode forbindelser både med cykel og bus.
- Nærhed til flere uddannelsesinstitutioner, herunder Aarhus Universitet (ca. 4 km), Handelshøjskolen (ca. 2,5 km) og VIA University College (ca. 3 km).
- Under 10 minutters kørsel til motorvejsnettet (E45).
home byder velkommen til en bolig med mange muligheder tæt på Aarhus C.