På en stille og fredelig villavej i Gadevang, ikke ret langt fra skønne naturområder, finder I denne elegante villa, der fremstår med en klar og stringent rød tråd fra yderst til inderst – boligen er gennemrenoveret i 2025, fra ende til anden. Der er hele 204 etagekvm fordelt på husets to niveauer.
Planløsningen er der heller ikke en finger at sætte på, de to fulde etager giver mange muligheder og hvad angår haven, følger den ubesværet trop med husets tårnhøje standard.
Villaen præsenterer sig med et raffineret kontrastfuldt udseende. Den kridhvide facade bliver ledsaget af et sort tag og ditto vinduesrammer, og som I træder inden døre, vil I blandt andet bide mærke i de imponerende lysindfald. De flotte massive gulve bidrager også positivt til den fremragende æstetik. I midten af det hele ses et markant opholdsrum med stue og køkken alrum i forening, og herudover er stue planet forsynet med to regulære værelser. Det stilfulde badeværelse afrunder etagen, og dertil entreen med den åbne trappe ned til underetagen.
Til den ene side, mod haven, går underetagen direkte ud i niveau, og man går fra de to store disponibel rum ud til hhv. fliseterrasse og udeareal. De disponible værelser giver mange muligheder for familien, og ikke mindst hvordan man kan bruge huset, så alle kan være der.
Som afslutning på den utrolig anvendelige underetage er der et luksuriøst og lækkert badeværelse og dertil et rummeligt vaskerum.
Kvarteret Gadevang er til alle sider omkranset af natur, så der er masser at gå på opdagelse i. Det er ingen sag at få hverdagen til at gå op i en højere enhed med denne adresse. Inden for en radius af omtrent tre kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud, indkøb og meget, meget mere.
I niveau med begge etager er der anlagt solrige terrasser, og da haven er yderst let at passe, kan I tage for jer af de fantastiske forhold med ren samvittighed. Ungerne kan trygt slå sig løs i haven, med masser af plads til trampolin og fodbold.
Indkørslen står også nyanlagt, med god plads til flere biler og ikke mindst nyt hegn og træer langs indgangspartiet. Bemærk den lave ejerudgift og ikke mindst glæden ved den lave varmeudgift.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.