På en fredelig beliggenhed i det eftertragtede Næsby finder du dette klassiske og velholdte enderækkehus, som byder på 113 m² boligareal fordelt på en funktionel planløsning. Her får du en bolig, med praktisk indretning – ideel for både enlige, ældre og par, som ønsker en overskuelig bolig uden at gå på kompromis med pladsen.
Til ejendommen hører en garage med plads til én bil samt en overskuelig have, som kræver minimal vedligeholdelse – perfekt for dig, der ønsker mere tid til fritid og afslapning.
Ejendommen indeholder et godt bryggers med indgang til husets køkken. Fra køkkenet er der en fordelingsgang mellem badeværelse, soveværelse, ekstra værelse og stuen. For enden af stuen ligger et rummeligt værelse. Der er udgang til den skønne overdækning fra stuen.
Rækkehuset er beliggende i attraktivt, roligt og børnevenligt kvarter, meget tæt på bl.a. Kroggårdskolen, mange gode indkøbsmuligheder i Næsby, daginstitutioner og Næsby boldklub. Der findes gode busforbindelser til Odense midtby og ellers tager det kun cirka 15 min. på cykel, at nå til centrum. Den nærtliggende Odins Bro gør det nemt at komme til bl.a. Ikea, Bilka og det kommende super sygehus.