Velkommen til Gl. Klæstrupvej 35 – en hyggelig landejendom med sjæl og rolig beliggenhed lige uden for det aktive lokalsamfund Jerslev. Her får du en sjælden mulighed for at bo naturskønt med masser af luft omkring dig og en boligudgift, der giver plads til at leve.
Ejendommen er opført i 1880 og blev renoveret i 1992, og fremstår i dag med 78 m² bolig og hele 130 m² udhus – ideel til værksted, hobbyrum, opbevaring eller måske mindre dyrehold.
Indretningen er enkel og funktionel:
Boligen byder på et lyst og indbydende badeværelse fra 1992, en dejlig stue i åben forbindelse med køkkenet – perfekt til det sociale hverdagsliv – samt to gode værelser i stueplan. Hertil kommer en 1. sal, som ikke er godkendt til beboelse, men rummer masser af potentiale og ekstra plads til fx opbevaring eller hobby.
Grunden er på hele 6.790 m² og rummer både en hyggelig, læfyldt have – som en lille grøn oase – og et stykke jord, der i dag er udlånt, men som nemt kan bringes i spil til mindre dyrehold, køkkenhave eller naturprægede projekter.
Huset ligger fredeligt og ugeneret, men samtidig tæt på Jerslev – et aktivt og attraktivt lokalsamfund, hvor børnefamilier trives. Her finder du både skole, børnehave, en luksus legeplads med alle tænkelige faciliteter, idrætsforening og indkøbsmuligheder. Samtidig er der kort afstand til motorvejen, hvilket gør det nemt at komme til både Hjørring, Brønderslev og resten af Nordjylland.
Gl. Klæstrupvej 35 er for dig, der søger ro, natur og muligheder.