Rolig beliggenhed, rummelig villa – velkommen til Gandrup! Snart kan I kalde denne veldisponerede etplansvilla for jeres nye hjem. Her får I god plads inde som ude, så der er rig mulighed for at skabe lige det liv, der passer jer; og med nærhed til naturen og bylivet går hverdagen nemt op.
En nem hverdag...
I bosætter jer på et roligt vænge i et hyggeligt villakvarter i Gandrup – en tryg by med alt til hverdagen tæt på! Gandrup byder på et stærkt lokalsamfund og en velfungerende infrastruktur. Børnene får ikke langt til skole, og ugens indkøb klares nemt i Spar ikke så langt fra hoveddøren. Naturen venter lige om hjørnet med markudsigt og med Teglværkssøerne i den anden retning, mens der kun er 3,5 km til fjorden ved Skiveren, og endelig får pendleren kun 25 minutter til Aalborg C.
Et solrigt opholdsrum i det fri....
Ved ankomsten mødes I af en flot forhave med en flisebelagt indkørsel, der giver et rigtig godt førstehåndsindtryk. Bilen kan I parkere i carporten, før turen går om i den hyggelige baghave: et skønt, grønt frirum, der er lige dele overskuelig og indbydende. Her er god plads til leg og boldspil på græsplænen, og når arbejdet med plæneklipperen er overstået, er det bare med at slå sig ned på den store, sydvestvendte fliseterrasse. Som en bonus får I også to udhuse med plads til både opbevaring, hobbyprojekter og værksted – deroppe er der solcelleanlæg, som dækker en stor del af elforbruget.
Plads til hele familien....
Udenfor er huset nærmest vedligeholdelsesfrit, og indendøre venter et nydeligt hjem med masser af plads at brede jer på – og masser af lys at nyde tilværelsen i! Det store, åbne køkken-alrum bliver hurtigt hjemmets hjerte, hvor hele familien kan samles om madlavning og lektielæsning. Fra alrummet åbner dobbeltdøre op til en indbydende og rummelig stue, der ligeledes inviterer til afslapning og samvær. De 183 m2 fordeler sig yderligere over fem indretningsvenlige værelser, et bryggers med egen indgang, et brusebadeværelse samt et gæstetoilet.
Kunne dette dejlige hus være noget for jer, så kontakt Lisa Kyhnau på tlf. 20196516