En bolig med potentiale for den rette køber, der søger et projekt med mulighed for at sætte sit eget præg.
Ejendommen fremstår generelt uden nyere forbedringer og har behov for en renovering, men tilbyder samtidig solide rammer og flere anvendelige kvadratmeter. Huset har en malet facade og er opført med cementstenstag på hovedbygningen, mens bagbygningen er dækket af et ældre eternittag.
Vinduerne er en blanding af PVC og ældre trævinduer – sidstnævnte er af ældre dato og kan med fordel udskiftes.
Opvarmningen sker via elvarme samt en brændeovn og en pillebrændeovn, da der ikke er installeret centralvarme.
Indretningen byder på en mindre baggang, et badeværelse med brus, et køkken i ældre, men anvendelig stand, samt to mindre stuer en suite, som skaber en hyggelig atmosfære med både brændeovn og pillebrændeovn. Derudover findes et mindre kontor med elradiator samt et værelse. Ejendommen råder desuden over en mindre kælder, som kan benyttes til opbevaring.
På grunden findes flere udhuse med plads til opbevaring, værksted og hobbyaktiviteter, samt et disponibelt rum i udhusbygningen.