Du har nu chancen for at få hjemme på attraktive H. Schneekloths Vej – en sand drømmeadresse for dig, der vil bo tæt på alt, hvad byen har at tilbyde. Samtidigt kommer du til at bo roligt og nær grønne arealer, mens selve boligen står helt klar til overtagelse i pæn stand og med en god indretning.
Ikke én kvadratmeter går til spilde og som en kærkommen detalje, er der indbygget masser af opbevaringsplads rundt omkring. Det gælder allerede i den rummelige entré, der byder velkommen med en stor skabsvæg, ligesom der er depot i leverummet. Hjemmets hjerte er nemlig et stort alrum, der i den ene ende giver mulighed for at indrette en behagelig sove-alkove, mens den anden ende har udgang til altanen samt åben adgang til køkkenet. Herimellem er der plads til både sofa og spisebord, ligesom køkkenet er veludstyret og har egne vinduer udadtil. Badeværelset fuldender hjemmet – og gør det på helt rette vis med en attraktiv størrelse, et lækkert badekar, udluftningsvindue såvel som terrazzogulv og hvide klinker.
Fra stuen er der som sagt udgang til altanen, der i sommerhalvåret kommer til at føles som et helt ekstra uderum, hvor du nyde mange hyggelige soltimer i bløde havemøbler. Desuden er ejendommen både velholdt og moderne, og den rummer bl.a. en elevator, der bringer dig helt op til hoveddøren.
Du kommer slutteligt til at bo på Frederiksberg ved skønne Lindevangsparken, hvor metroen kan fanges efter et par minutters gang i den ene retning, og S-toget kan fanges inden for ca. samme afstand i den anden. Området byder derudover på masser af kultur-, fritids- og idrætstilbud samt en bred palet af spisesteder, bagerier, indkøbsmuligheder og specialbutikker. Derudover kommer du hurtigt ind til resten af bydelens muligheder med nemme forbindelser til bl.a. Frederiksberg Centret, Falkoner Bio og CBS.
Om du er ung eller ældre – eller om du leder efter et hjem til dit barn – så er der dømt gode forhold her.