Firgårde er en hyggelig landsby i udkanten af Ry med et fint sammenhold.
Byen ligger som nabo til den store og populære udstykning "Kildebjerg" til den ene side og med naturen, golfbanen og Hemstok skovene på den anden side.
Hverdagen er således nem og bekvem, da der er gode cykelstier, oplyste løberuter, ruter til mountainbike, legekammerater i området m.m. Det tager kun 5 minutter til Ry centrum/ station, 12 minutter til Skanderborg og under 30 minutter til Århus.
Huset er af ældre dato, men ejer har fået installeret gulvvarme i huset og billig fjernevarme fra Ry. Der er endvidere brændeovn med glaslåge, hvis man drømmer om at nyde flammernes skær.
Boligen er velindrettet med 90 m2 og kan rumme den mindre familie, kæresteparret eller den enlige, som ønsker god plads.
Sælger har skiftet taget i 2025 til tagpap, som fremstår nydeligt med den nymalede, hvide facade og passer godt ind i omgivelserne i byen. Bemærk de flotte og polerede betongulve indvendigt, som giver et spændende og moderne look.
home byder velkommen til et af de få huse i 8680 Ry til under 1,9 mio.