Hindholmvej 50 er beliggende i landlige omgivelser omkranset af smuk natur ca. 20 minutters kørsel fra Næstved og Slagelse. Fra boligen er kort afstand til Sandved og Fuglebjerg med et aktivt lokalsamfund i nærheden, er der både tryghed og nærvær at finde. Endvidere kort afstand til Bisserup med det hyggelige havnemiljø og god badestrand og skønne naturoplevelser i skoven ved Fyrendal, Kristiansholmskoven eller i Holsteinborgskoven venter. Boligen ligger ugenert og tilbagetrukket fra vejen. Ejendommen ligger smukt placeret op til åbne marker, hvor udsigten ud over det omkringliggende landskab maler et roligt og idyllisk bagtæppe for hverdagen.
Ejendommen ligger på 1.872 m2 stor grund med plæne, drivhus, bede med blomstrende buske og stauder, frugttræer med pærer, æbler, valnødder og blommer, Mulighed for egen køkkenhave og masser af høst af årstidens frugter. Desuden overdækning, udhus og garage med oliefyr og pillefyr.
Boligen indeholder: Udestue. Entre med klinkegulv. Opholdsstue. Værelse. Rummeligt spisekøkken. Værelse med skabe. Mellemgang med skabe. Badeværelse med bruseniche og vaskemøbel. Baggang/bryggers med skabe og direkte adgang til garagen.
Boligen er i bondehusstil med sjæl og charme samt lavloftet flere steder.