Hvis en villa har tilstrækkeligt mange usædvanlige kvaliteter, bliver selve huset også til et usædvanligt emne. Sådan et emne skal vi besøge på Højdevej i Stenløse, hvor byens populære Rosenkvarter danner rammen om en villa med flotte opdateringer og rigtig god plads. Sammenlagt spænder huset over 188 etagemeter i god kvalitet, og udenfor hører baghaven til de største i nabolaget.
Man kan derfor roligt sige, at de bedste grunde bliver taget som de første. Huset har ligget på adressen siden 1957, og desto mere overraskende er det, at det klassiske byggeri fremstår i en absolut moderne forfatning. Tag og facader er i overbevisende stand, og som en sidebemærkning forestås opvarmningen af en moderne luft-til-vand-varmepumpe.
Indretningen er en lille smule utraditionel, for det høje stueplan suppleres af en god underetage i en meget anvendelig stand. Øverst har I således to værelser, mens opholdsrummene består af køkken og stue separat. Sidstnævnte er et lyst og imødekommende rum med brændeovn, og køkkenet er desuden opdateret med hvidt skabsinventar. Rummet er også dimensioneret, så I kan indrette jer med et spisebord, og endelig byder stueplan på et pænt, indbydende og veldisponeret badeværelse.
Den store kælder er en tilsvarende stor sidegevinst, og de ekstra kvadratmeter har talrige anvendelsesmuligheder. Der er trappe mellem etagerne, og særligt det største af de disponible rum er lige til at tage i brug. Også husets bryggers ligger her, og ikke mindst er der flere udgange til haven.
Haven er større end de fleste, og det samme er frugttræerne, der bor her. Forhaven er nydeligt anlagt, og bag huset får I en stor, overdækket terrasse, som I tilgår direkte fra stuen. Et lækkert drivhus er etableret på en lille fliseterrasse, så I kan bruge det som havestue i foråret, og afrundingsvis har I en 39 m2 stor dobbelt carport fra 2009.
Rosenkvarteret er ikke det mest centrale nabolag i Stenløse, men det er også pointen. Kvarterets store haver og grønne arealer ved Rosenhøj vægter derimod højest, og afstanden til bykernen er ikke længere, end at I kan spadsere til Egedal Centret på under 10 minutter.
Vi arrangerer en fremvisning – kontakt os.