Kun 400 meter fra byskiltet og 700 meter til både skole og indkøb ligger denne charmerende landejendom på Holmdrupvej 1 i Svendborg – ideel for børnefamilien, tilflytteren eller den, der drømmer om livet på landet uden at give afkald på nærheden til byen. Her får du fredelige omgivelser med skov som nabo og blot få minutters kørsel til Svendborg midtby.
Ejendommen består af et velholdt og gennemrenoveret stuehus, hvor klassisk bindingsværk møder moderne komfort. Her er blandt andet gulvvarme i hele huset – også i den separate lejlighed – sjældent set i ældre ejendomme som denne.
Stuehuset rummer tre gode soveværelser samt et lyst og funktionelt badeværelse. Hertil kommer et hyggeligt køkken og stue, som danner rammen om det daglige familieliv. Boligen er velholdt og indflytningsklar, og den varme atmosfære mærkes straks, man træder indenfor. Stuehuset byder på smukke detaljer, der understreger ejendommens historie og karakter. Blandt andet er der flere steder synligt, nyere bindingsværk, som skaber en rustik og autentisk stemning i rummene. Midt i opholdsrummet står en brændeovn, der ikke blot bidrager til varmen på kølige dage, men også til den hyggelige atmosfære, som præger hele huset. Kombinationen af synlige trækonstruktioner og brændeovngiver en varm og indbydende ramme om både hverdagsliv og samvær.
I en af længerne er der etableret en separat bolig på 50 m2 med egen indgang, to værelser, badeværelse og mindre køkken – ideel til gæster, udlejning eller som teenageafdeling. Planløsningen giver stor fleksibilitet og mange anvendelsesmuligheder. Ejendommen rummer desuden en længe med god lagerplads samt en selvstændig bygning med indrettet værksted. Værkstedsbygningen er opvarmet og ideel til både hobby og håndværk – dog gøres der opmærksom på, at løst inventar og maskiner ikke medfølger i handlen. Bygningen overtages tom ogryddelig, klar til købers egne formål.
Haven er stor, frodig og ugeneret – og med skoven i baghaven er der rig mulighed for både dyreliv, haveliv og udeliv. Holmdrupvej 1 er kort sagt en ejendom, der kombinerer landlig idyl med bynær beliggenhed, rummelighed, moderne komfort og historisk charme