I den hyggelige landsby Grejs, i et roligt kvarter nær skøn natur blot 12 minutters kørsel fra Vejle midtby, kan I nu blive de heldige ejere af denne velindrettede etplansvilla, hvor der inden døre venter jer en familievenlig planløsning.
Grejs, der er en by i udvikling, giver jer nem adgang til gode indkøbsmuligheder såvel som kulturcenter, børneinstitutioner, skoler, stadion og idrætsklub, - alt der er med til at få hverdagen i en travl børnefamilie til at gå op i en højere enhed.
Villaen, der er opført i 1990, er som skræddersyet til børnefamilien. Den veludnyttede planløsning med separat værelsesafdeling breder sig over 126 kvm, hvor der senest i 2024 er renoveret både køkken/alrum, bryggers samt det lille badeværelse, der nu har gulvvarme. Det store badeværelse, der ligger i forbindelse med forældresoveværelset, står knivskarpt og moderne efter renoveringen i 2022. Sælger har installeret et blødgøringsanlæg, der gør vandet blødt og dermed holdes armaturer m.m. kalkfrie og nemme at rengøre.
I træder inden døre via det flotte funktionelle bryggers, hvorefter I får adgang til 3 gode, indretningsvenlige værelser såvel som køkken alrummet, der er hjemmets hjerte sammen med den fantastiske stue, der har plads til hverdag og fest. Svanekøkkenet fremstår moderne med grebsfrie fronter i selve arbejdsområdet og smukke træfronter ud mod spisepladsen. Dertil kommer en 5 i 1 Quooker og induktionskogepladen med 5 kogezoner, der gør det til en leg at lave mad og lækkerier. Her sætter kun fantasien grænser.
Ude bag huset kan I nyde udelivet ganske ugeneret. Den delvis overdækkede terrasse er den perfekte ramme til hyggelige grillmiddage, der ikke behøver slutte når duggen falder – her kan I sidde til langt ud på de sene stunder. Den store græsplæne indbyder til leg og boldspil og når græsset skal slås, kan en robotplæneklipper nemt klare arbejdet mens I slapper af.
Som en ekstra bonus får I en carport, hvor der er forberedt til el-oplader samt et tilstødende redskabsrum.
Er dette jeres næste hjem? Bestil en fremvisning på 7582 7600!