home Ejerlejlighedsbutikken har fornøjelsen af at præsentere denne skønne og velindrettede 3-værelses lejlighed, beliggende i det attraktive og rolige Dalum.
Her bor du på en stille vej med kort afstand til både indkøbsmuligheder, grønne områder og smuk natur langs Odense Å og Skovsøen. Med stisystemet langs åen er du desuden hurtigt og nemt i Odense centrum – perfekt for dig, der ønsker det bedste fra både by og natur.
Lejligheden byder på en rummelig entré, et lyst og åbent opholdsområde med stue og spisestue i forlængelse af hinanden, et regulært soveværelse med indbygget skab samt et funktionelt og lyst køkken med god skabs- og bordplads. Badeværelset er ligeledes praktisk og pænt.
Boligen fremstår indflytningsklar med lyse materialevalg og flotte, velholdte plankegulve, der giver en varm og indbydende atmosfære. Her får du en lejlighed, der er nem at flytte direkte ind i – men som også giver plads til at sætte dit eget præg.
Der er desuden mulighed for at tilkøbe lejligheden på 1. sal og etablere én stor bolig. Kontakt os for mere info.
En bolig med en attraktiv beliggenhed og et stort potentiale – bestemt et besøg værd!