Nu har du mulighed for at blive den nye ejer af en særdeles velholdt og løbende moderniseret ét plans villa på 150 m². Vi taler om en beliggenhed på Søndermarken, som kun har haft én ejer siden 1971.
Jørgen Brønlundsvej 3 er beliggende i et roligt villakvarter på Søndermarken, hvor du har let adgang til det smukke kuperede terræn over til Sønderskov. Sønderskov er et skovareal på ca. 300 hektar, som er kendetegnet ved sine mange cykel- og vandrestier. Stierne fører dig bl.a. til skovlegepladsen, grillplads, hundeskoven og Vejle Bike Park. Ud over den smukke natur, har du også både skole, indkøb, daginstitution, Vejle Centrum og motorvejsnettet i kort afstand fra boligen.
De 150 m² er indrettet med en entré med adgang til gæstetoilet, fordelingsgang med hele 4 værelser og godt badeværelse med både brus og kar. Lyst HTH køkken med direkte tilknytning til spisestue. Opholdsstue med store vinduespartier samt afslutningsvis bryggers / bagindgang.
Generelt en yderst funktionel planløsning, hvor kvadratmeterne er veldisponerede. Til boligen hører et udhus + trailerskur og en dejlig lukket have.
Sælgerne fremhæver følgende moderniseringer: Udvidelse af garage til ialt 58 m² i 1986, betontagstens-tag samt nyere lægter fra 1999 tillige med gavlbeklædning samt underbeklædning. Ekstra isolering på loftet ialt ca. 300 mm. I 2006 er der nyere lofter i hele huset samt lyst HTH køkken.
Haven er opvokset og byder her udover på et aflukket terrassemiljø. Terrassemiljøet er solrigt og ugenert.
Der foreligger pæne rapporter samt energimærke ”C”.
Kontakt home Vejle på 75 82 28 11 hvis du ønsker en fremvisning