Beliggenhed:
Velkommen til Langenæs Allé 41, 2. mf. – en veldisponeret 2-værelses lejlighed, beliggende på det attraktive Langenæs. Her bor du i gåafstand til både Harald Jensens Plads, Ingerslevs Boulevard, og med nem adgang til offentlig transport.
Beliggenheden byder desuden på gode indkøbsmuligheder som Meny, Coop365, Rema1000 og Netto.
Området er rigt på grønne områder – heriblandt Langenæsstien, som strækker sig langs området sgrønne arealer. Langenæs ligger med kort afstand til både byen og naturen. På under 10 minutter på cykel, når du både Hovedbanegården, Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn. Området byder også på gode parkeringsmuligheder. Du kan parkere lige ude foran lejligheden, og ejerforeningen råder over private p-pladser, hvor der også er opsat ladestandere. Der tilbydes en parkeringsplads til hver lejlighed, samt gæsteparkering til besøgende.
Lejligheden:
Du bydes indenfor i en rummelig fordelingsentré, med indbyggede skabe og plads til overtøjet. Fra entréen er der adgang til alle lejlighedens rum. Køkkenet er klassisk med masser af opbevaringsplads og udsigt til gården. Stuen er har store vinduespartier, der sikrer et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære. Herfra er der direkte udgang til den rummelige altan, hvor du kan nyde både morgen- og formiddagssolen. Altanen har udsigt over det fælles gårdmiljø med grønne arealer, gamle træer og hyggelige faciliteter som bord-/bænkesæt.
Ejerforeningen er veldrevet og har fokus på løbende vedligeholdelse. Blandt tidligere forbedringer kan nævnes nyt tag og nye vinduer fra 2006. Kælderen har højt til loftet, cykelparkering, samt fælles vaske-/ tørrerum med nyere maskiner. Derudover er der brugsret til eget tremmerum.
Lejligheden har hjemfaldspligt.
Kontakt Nybolig Aarhus C - Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 8617 4011 for en fremvisning.