Overtager I denne villa i Mern, kan I se frem til at få godt med plads og luft omkring jer. Huset ligger nemlig på en dejlig, stor grund, og der er kun nabo til den ene side. Bagtil grænser ejendommen op til landsbyens fodboldbaner, og nærmeste genbo er det grønne marklandskab. Udsigten over markerne er især flot fra boligens førstesal.
Villaen er fra 1950, og den fremtræder med solgul facade og rødt tegltag. Indenfor venter der jer 176 boligkvadratmeter, og hertil følger 73 kvadratmeter i kælderen.
Planløsningen inkluderer blandt andet fire værelser, og de er ligeligt fordelt på hvert plan. Værelserne i stueplan er placeret side om side, og begge er velproportionerede og har indbyggede skabe.
Stueplanet indeholder endvidere hjemmets opholdsafdeling, som udgøres af køkken og stue i åben forbindelse. Stuen har brændeovn, og I kan både indrette jer med sofasektion og spisebord. Det rummelige køkken danner en funktionel ramme for madlavningen, og her er fornemme opbevaringsforhold.
Etagen afrundes af et stort bryggers, en entré og et gæstetoilet, og på førstesalen finder I badeværelset og de to øvrige værelser samt en møblerbar repos. Hele etagen har synlige loftsbjælker og fine tagvinduer.
Bonuskvadratmeterne i kælderen er fordelt på tre disponible rum, et værksted og et viktualierum, og kælder har desuden egen udgang.
Ejendommens have omkranses af tæt hæk, og den prydes af forskellige træer og frodige bede. Haven vender mod syd og vest, og solen kan nydes på den store, hævede træterrasse.
Foruden et haveskur medfølger der tillige en 41 kvadratmeter stor carport med indbygget redskabsrum.
Mern har købmand og daginstitution, og landsbyen omgives af smuk natur med søer, åløb og skov. Fra adressen er der cirka ti minutters kørsel til hyggelige Præstø, og køreturen til Vordingborg centrum tager blot 15 minutter.