Drømmer du om en god familievilla i landlige omgivelser med kort afstand til dagligdagens fornødenheder? Så kunne denne hyggelige villa på Mølleløkken i Gamborg være et rigtig godt bud på netop det. Her får du nemlig den hyggelige landlige fornemmelse, med både skole, sportsfaciliteter, indkøb og motorvejstilkørsel inden for en radius af ca. 3 km.
Villaen ligger i et dejligt roligt område, på et lukket vænge og med en skøn udsigt over markerne, ikke mindst fra den dejlige terrasse, hvoraf en del er overdækket med plads til et lille cafesæt, en bænk eller en grill. Haven er fuldstændig ugeneret og nemt anlagt med bl.a. flisegang hele vejen rundt om huset samt god plads til leg og udfoldelse.
Til ejendommen hører en god rummelig garage med plads til både bil, cykler og opbevaring, i forbindelse hermed er et godt depotrum samt to disponible rum med mange anvendelsesmuligheder f.eks. til kontor, hobbyrum eller lignende, (ej godkendt til beboelse). Herfra er der adgang til udestuen/boligen.
Endvidere er der et udhus i haven med plads til cykler, brænde, redskaber mm.
Gamborg betegner sig som en levende landsby med godt naboskab.
En lille by med egen kirke og forsamlingshus. Et rigt foreningsliv samt et kultur- og friluftshus er med til at styrke sammenholdet i landsbyen med arrangementer året igennem.
Du er tæt på Gamborg Fjord der bl.a. indbyder til skønne ture ad Lillebæltsstien, eller måske diverse vandaktiviteter fra den nærliggende Svinø Havn. Se meget mere på www.gamborgby.dk
Vi byder dig velkommen foran boligen på en dejlig solrig terrasse hvor morgenkaffen kan nydes. Videre ind i en rummelig entre/fordelingsgang med god plads til opbevaringsløsninger.
Et hyggeligt køkkenalrum med et pænt og funktionelt køkken og en god spiseplads med dejligt lysindfald.
I forbindelse hermed er et bryggers med bagudgang samt plads til vaskefaciliteter.
Boligen har en god stue med plads til både sofaarrangement og hygge foran pejs eller TV samt spiseafdeling. Herfra er der udgang til en dejlig anvendelig udestue med udgang til terrasse og have samt til de disponible rum og garagen.
Værelsesafdelingen byder på tre gode værelser samt to badeværelser, det ene med bruseniche og det andet med badekar. Fra værelsesgangen er der også udgang til den skønne terrasse.
Alt i alt en dejlig familiebolig i et godt og hyggeligt område.
Kontakt home Middelfart på tlf. 64418090 for yderligere information og fremvisning.