Godt tilbagetrukket på en 1.248 kvm stor grund finder I dette dejlige sommerhus, som er gennemgående renoveret. Boligen fremstår lys, hyggelig og indflytningsklar, og planløsningen fordeler sig over tre værelser, et badeværelse og et åbent opholdsmiljø. Hertil får I solrige udendørsarealer, carport og skur til opbevaring.
I bliver en del af et smukt og roligt sommerhuskvarter i Ellinge Lyng, og fra netop denne adresse er der gåafstand til Sejerøbugten. Til fods når I ligeledes Ellinge Indhegning, så I kan se frem til at have både vand og skov som en del af det umiddelbare nærmiljø. Der er få kilometer til indkøbsmuligheder, mens større byer såsom Asnæs og Nykøbing Sjælland kan nås på et kvarters tid i bil.
Det er tydeligt at se, at huset er flot renoveret, for det præsenterer sig med en pæn, sortmalet facade, matchende vinduesrammer og en stor træterrasse, der vender stik syd. Haven består primært af en nem græsplæne, mens høje træer skaber skyggefulde heller i solen. Carporten er selvfølgelig oplagt til bilen, men I kan også benytte den som en overdækket terrasse, når den danske sommer ikke arter sig.
I træder indenfor via entréen, hvor faste skabe giver god plads til sko og overtøj. Ret fremme kommer I til det indbydende opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet og stuen er udført i åben forbindelse. Her stråler solen gavmildt ind fra syd og vest, og det kipførte loft samt de store gavlvinduer giver rummet en særdeles behagelig atmosfære.
Badeværelset er nydeligt istandsat med separat bruseområde og et vindue, der sikrer god udluftning, mens tre indretningsvenlige værelser giver fin plads til overnattende gæster.
Lyder det som et feriested for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere.