Hos home Kerteminde, kan vi med udsøgt fornøjelse igen præsenterer et sommerhus i 1. række på det yderste af det eftertragtede Bogensø, med smuk og betagende natur, hvor I med det samme kan finde ro i den afslappende atmosfære. Sommerhuset er med sin beliggenhed i 1. række sjældent udbudt.
Sommerhuset er beliggende i 1. række i det attraktive sommerhusområde, hvor du fra terrassedøren har få meter til stranden og til at kunne stå med fødderne i vandkanten eller nyde udsigten over hhv. Dalby Bugten mod venstre, og Kattegat der folder sig ud med højre. Fra sommerhusets grund er der også let adgang til at benytte badebroen, som Grundejerforeningen sørger for årlig opsætning samt nedtagning af.
I nærområdet findes flere lækre gårdbutikker med lokale råvare, desuden er der indkøbsmulighed ved købmanden i Mesinge, hvor der ligeledes er mulighed for café besøg ved Café Kirkeladen. Hindsholm byder også på rigt dyreliv, der særligt kan opleves ved den helt unikke natur på Fyns Hoved. På godt 15 minutters kørsel nås Kerteminde eller Munkebo, hvor andre af hverdagens fornødenheder kan klares. Kerteminde blomstre særligt om sommeren og byder bl.a. på charmerende stræder, lækre restauranter og cafeer, nichebutikker, Renæssancehavnen og skøn maritim stemning ved jolle havnen, flere ishuse eller forskellige aktiviteter som eks. minigolf og Fjord & Bælt, samt den populære Kirsebærfestival i juli.
Sommerhuset har aldrig være til salg før, og har været i familiens eje siden opførelsen, men nu er tiden, at andre skal nyde det.
Sommerhuset indeholder entré/fordelingsgang med adgang til boligens 3 værelser, samt bad og toilet, adskilt, således man ikke optager begge dele samtidigt. Fra gangen er der også videre adgang til lille køkken og herfra videre til den skønne stue, med pragtfuld udsigt via de store vinduespartier. I stuen er der desuden installeret brændeovn. Fra stuen er der udgang til den overdækkede terrasser der indbyder til hyggelige sammenkomster mens panoramaudsigten nydes.
Til boligen følger desuden garagebygning. En dejlig stor grund og med sti ned til strand og badebro som nærmeste nabo. På grunden findes også udendørs bruser efter en tur i bølgen.
En unik mulighed, sjældent udbudt til salg kan nu blive dit - sommerhuset skal opleves ved selvsyn, så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning. Vi glæder os til at høre fra dig.