Centralt beliggende i Bredballe, på lukket attraktivt vænge, finder man denne rummelige villa på 155 m² beboelse samt en nedre plan på 39 m², som pt er indrettet som to "værelser" og multirum i rigtig god stand.
Kraftigt moderniseret hvor der i flæng bl.a. kan nævnes tag fra 2012. I 2018 er der foretaget en
gennemgribende renovering med ny ruminddeling, stort køkken/alrum, nedlæggelse af en indgang og etablering af viktualierum. Lækkert køkken, bryggers, nyere lofter og vægge. Herudover etablering af stor træterrasse i 2019, som ganske enkelt skal opleves.
Vinduerne er i 2021 udskiftet til energiklasse A, det ene badeværelse er fra 2021 og der er netop etableret en flot forhave og indkørsel. Denne villa kan absolut betragtes som værende direkte indflytningsklar.
Villaen er indrettet med kombineret entré / bryggers. Direkte adgang til det flotte køkken / alrum, som enhver børnefamilie vil sætte pris på. Opholdsstuen ligger i tilknytning til alrum. Den første værelsesafdeling er indrettet med 2 soverum og badeværelse med brus. Hævet afdeling til endnu en værelsesafdeling, ligeledes med 2 soverum og badeværelse med brus. Fra dette plan er der udgang til svalegang med flot udsigt over området.
Nederste plan, som er i rigtig god stand, er indrettet med 3 disp. rum, som er i boligstandard.
Villaen er ideelt beliggende for især børnefamilien, med kort afstand til områdets 3 skoler via sikre stisystemer, Bredballe centret m.v. Motorvejsnettet ligger ca. 5 minutters kørsel herfra og der er 10 minutters kørsel til Vejle Centrum.
Hvis du gerne vil opleve en kvalitetsvilla i Bredballe, så ring til din ejendomsmægler – home Vejle – og bestil en fremvisning - Tlf. 75 822 811.