home har nu fornøjelsen af at udbyde denne skønne og velindrettede villalejlighed beliggende i det attraktive Christiansbjerg – en bolig, der henvender sig bredt: til børnefamilien, det unge par, forældrekøberen eller som udlejningsbolig. Her får man en velholdt bolig med god planløsning, eget loftrum og adgang til en sydvendt, fælles gårdhave – og som noget helt særligt, også en parkeringsplads, der deles via ejerforeningen.
Man bydes velkommen i boligens entré, hvor der er god plads til overtøj og sko. Entréen fungerer samtidig som fordelingsgang til boligens øvrige rum, hvilket skaber en naturlig og praktisk opdeling. Til venstre findes et rummeligt bryggers med plads til vaskesøjle og opbevaring, og længere fremme ligger et fint badeværelse med separat bruseniche og skabsplads under vasken.
Køkkenet fremstår lyst og charmerende med flere fine og unikke detaljer. Her er god skabsplads, alle nødvendige hårde hvidevarer samt mulighed for en lille spiseplads. Stuen ligger i naturlig forlængelse og udgør boligens hjerterum – et dejligt og rummeligt opholdsrum med plads til både sofaarrangement og spisebord. Her er flotte trægulve, som i øvrigt går igen flere steder i lejligheden, og store vinduespartier sørger for et behageligt lysindfald.
Boligen rummer desuden tre gode værelser med mange indretningsmuligheder – hvad end behovet er børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelse. Ovenpå lejligheden findes et tinglyst loftrum, som giver spændende muligheder for at etablere en hems eller ekstra opbevaring.
Udenfor venter et hyggeligt og roligt gårdmiljø, som deles med underboen. Her finder man en sydvendt og læfyldt græsplæne, som fungerer som et fredfyldt uderum i sommerhalvåret – perfekt til både grill, afslapning og børneleg.
Beliggenheden byder på kort afstand til både skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder. Derudover er der let adgang til letbanen, gode busforbindelser samt motorvejsnettet. I nærområdet finder man også flere uddannelsessteder og større arbejdspladser – heriblandt Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i Skejby. Cykelturen ind til Aarhus C kan desuden klares på under et kvarter.
home byder varmt velkommen – kontakt os allerede i dag for en fremvisning!