Boki
Altan
Stue
Værelse
Værelse
Stue
Stue
Stue
Værelse
Værelse
Entré
Køkken
Køkken
Badeværelse
Entré
Ejendom 1
Ejendom 1
Ejendom 1
Ejendom 1
Plantegning
Plantegning
CEjerlejlighed
Reberbanegade 51, 2. mf, 2300 København S
Detaljer
  • Adresse: Reberbanegade 51, 2. mf, 2300 København S
  • Pris:3.495.000,00 kr.
  • Størrelse: 59
  • Grundareal: 4147
  • Værelser: 2
  • Badeværelser: 1
  • Etager: 5
  • Opført 1940
  • Oprettet:7/21/2025

Den klassiske 2V'er er et populært valg – og med god grund. For her udnyttes kvadratmeterne til fulde, og der gøres plads til alt det nødvendige, når en hverdag i byen skal hænge sammen. Dét gør den her, for her får du ikke bare velindrettede kvadratmeter, gode løsninger og en helt særlig hjørneplacering med masser af dagslys, men også en beliggenhed lige i hjertet af Amagerbro!
Så lad os starte med beliggenheden – for den er svær at overgå. Her bor du i rolige rammer på en fredelig parallelgade til Amagerbrogade, hvor bylivet venter lige om hjørnet; et utal af hyggelige caféer og spisesteder venter på besøg, og med Amager Centret som nær nabo får du både metroen og alt til hverdagen lige ved hånden. Trænger du derimod til en grøn pause, kan både Fælleden, Christianshavns Vold og Amager Strandpark nås på en kort cykeltur – ligesom Indre By folder sig ud få kilometer fra adressen.
Men du behøver slet ikke bevæge dig så langt, for grønne fællesarealer løber på begge sider af ejendommen, hvor du får hjemme. En ejendom i røde mursten med store vinduer og frithængende altaner – og du skal med op på altanen på 2. sal. Her er lige præcis plads til et lille cafébord og fine plantekasser, som du kan sysle med, mens du nyder den charmerende udsigt over gaden.
Lejligheden er nemlig placeret lige på hjørnet, og indendøre vil du hurtigt søge mod den charmerende vindueskarnap, hvor himlen og lyset inviteres helt indenfor. Her kan du indrette Amagerbros måske bedste kontorplads eller læsekrog! 59 kvm skal du indrette i alt, og de fordeler sig på en entré med indbyggede skabe, et pænt, tidløst køkken, et badeværelse i hvide klinker med separat brus, den store stue med karnappen og et fint værelse. Alt sammen badet i lys fra sydvest og med en atmosfære, der gør det let at føle sig hjemme.

Bestil en fremvisning allerede i dag - vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor!