I Hvidovre har du nu mulighed for at flytte ind i denne villa, som er skræddersyet til den moderne børnefamilie. Huset er fra 1947, men blev totalrenoveret i 2013 og 2014, og derfor kan du blandt andet glæde dig til stilrene detaljer, et venligt lysindfald overalt samt husets hjerte, det flotte køkken-alrum. Ejendommen ligger på en 760 m2 stor grund med en børnevenlig, sydvendt have, der indbyder til leg og samvær. Du kommer til at bo i et skønt kvarter med godt naboskab, tæt på alle hverdagens fornødenheder.
Velkommen indenfor til 153 m2, hvor særligt lysindfaldet bidrager til en behagelig atmosfære. I stueplan skal du se en pæn entré med akustikpaneler, en fordelingsgang med adgang til tre værelser samt et rummeligt badeværelse fra Svane Køkkenet med to vaske, dobbeltbrus, VOLA-armaturer og praktiske skabsløsninger. Familien samles i det store køkken-alrum, hvor hverdagen får lov at udspille sig. Svane Køkkenet fremstår moderne med hvide elementer, høje siddepladser ved bordpladen og et frit udsyn til resten af opholdsmiljøet. Her kan du indrette dig med spisebord og sofagruppe samt åbne døren til terrassen på solrige sommerdage. Kælderen på 35 m2 byder på et bryggers og to disponible rum.
Udenfor venter en carport, to skure og en skøn, sydvendt have med rig plads til leg og haveprojekter. Her får du også en rummelig terrasse og et charmerende gårdmiljø med læ fra tre sider.
Adressen ligger i et dejligt område med gode naboer. Hverdagens gøremål klares nemt, da du finder både Risbjergskolen, indkøb og daginstitution inden for gåafstand. Skal du ind til København, tager det kun 12 minutter med S-tog fra den nærliggende station. Holder du af gåture eller at løbe, kan du tage til Vigerslevparken, Valbyparken eller Kystagerparken.
Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv
Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre