Velindrettet og delevenlig 2-værelses med attraktiv beliggenhed i Mølleengen Velkommen til Skovgaardsgade 16 – en skøn lejlighed beliggende i det populære Mølleengen-kvarter, lige i smørhullet mellem Godsbanen, Ceres Byen og det pulserende midtbyliv. Her får du kort afstand til både grønne områder, hyggelige caféer, specialbutikker og dagligvareindkøb med både Netto, Lidl og Føtex inden for få minutters gang.
Lejligheden er ideel til både den studerende, singlen eller parret, der ønsker en central beliggenhed tæt på det hele. VIA University, Aarhus BSS og Aarhus Universitet ligger alle i overskuelig cykelafstand, og både Botanisk Have og Åboulevardens cafémiljø er nemt tilgængelige til fods.
Ejendommen fremstår velholdt med tegltag fra 2015, og lejligheden har fået udskiftet vinduerne.
Lejligheden byder på en god og funktionel planløsning. Man træder ind i en central entré, hvorfra der er adgang til alle rum. Stuen er lys og indbydende med flotte gulve, højt til loftet og et dejligt lysindfald. Soveværelset vender mod den rolige gårdside og har en god størrelse med plads til både seng og skabsvæg.
Køkkenet fremstår moderne og stilrent med hvidt inventar og kig til gårdhaven samt adgang til bagtrappen. Badeværelset er flot og funktionelt med separat bruseniche og vaskemiljø – alt sammen med en gennemtænkt og optimal udnyttelse af pladsen.
Til ejendommen hører en charmerende gårdhave med stor græsplæne – et perfekt åndehul midt i byen. Derudover er der adgang til fælles vaskeri og cykelparkering i kælderen.
En virkelig indbydende lejlighed med attraktiv beliggenhed – kontakt Nybolig Aarhus City for en fremvisning!