Centralt i Gudme, hvor I har Gudme Sø nærmest lige i baghaven, kan I nu overtage denne fine villa, der fordeler sig over tre veludnyttede etager. Stueplanet rummer et soveværelse, et badeværelse, et bryggers og et køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, mens førstesalen bidrager med tre værelser mere. Hertil får I gode kvadratmeter i kælderen, der har tre disponible rum og egen udgang. Prikken over i’et er den skønne have og nærheden til alle hverdagens fornødenheder.
De naturskønne arealer ved Gudme Sø kan nås på ganske få skridt, og det samme gør sig gældende for købmanden og bussen. Dagtilbud og skole kan ligeledes nås til fods, mens også Gudmehallerne er inden for nær rækkevidde. En tur til Svendborg kan lade sig gøre på under 20 minutter i bil, og I er heller ikke langt fra kysten eller Svendborgmotorvejen, der giver jer fine pendlermuligheder mod Odense.
Villaen præsenterer sig virkelig pænt ud til vejen, og indenfor er det uden tvivl opholdsmiljøet med køkken-alrum og stue i åben forbindelse, der er husets centrum. Køkkenet er en nydelig, landlig model, og både i alrummet og stuen strømmer solen ind på tværs fra henholdsvis øst og vest. Brændeovnen i stuen understreger den hyggelige atmosfære, og etagen afrundes af et praktisk bryggers, et flot brusebadeværelse og et stort soveværelse, som er oplagt til parret. Børnene indfinder sig nemt på førstesalens tre værelser, mens de pladskrævende hobbyer finder sted i den gode kælder.
Haven er anlagt med en stor terrasse, hvor I altid kan finde sol eller skygge alt efter tidspunktet på dagen. I får også glæde af en græsplæne og flot beplantning, mens den overdækkede del af terrassen giver jer jeres eget lille helle, som kan bruges i næsten alt slags vejr.