På en fantastisk naturgrund lige ved Sejerøbugten ligger dette meget charmerende sommerhus, som har en vidunderlig atmosfære ude som inde. Huset er opført i 2023 og rummer 77 velindrettede kvadratmeter, mens den store, ugenerede naturgrund giver jer solrige, rolige rammer til udendørslivet.
Vej 13 er en del af nummervejene på Lyngen, som er kendetegnet ved store naturgrunde, nem adgang til Sejerøbugten og en fantastisk natur og stemning lige udenfor døren.
Allerede fra I parkerer bilen i indkørslen foran ejendommen, oplever I den altomfavnende ro. Høje træer omkranser nemlig grunden, og med både græsplæne, en solrig træterrasse og smuk, vild natur får I de dejligste betingelser for udendørslivet.
Huset præsenterer sig med rød træfacade og hvide vinduesrammer, og I træder indenfor via entréen, der fører jer direkte til køkkenet, som ligger i åben forbindelse med stuen. Alt inventar fra gulv til loft fremstår pænt lyst og indbydende, og i stuen strømmer solen gavmildt ind fra både syd, øst og vest gennem de mange vinduer og to dobbelte havedøre. En brændeovn understreger den hyggelige sommerhusatmosfære, mens dagslyset og havedørene skaber en harmonisk sammenhæng mellem ude og inde.
Via fordelingsgangen er der adgang til to fine værelser og et nydeligt badeværelse, der har separat bruseafsnit, topmonteret håndvask og plads til vaskefaciliteterne.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre nærmere.